Kørt fast i strejken

76-årig kvinde i Hasle kan ikke komme uden for ved egen hjælp. Hendes kørestol er i stykker, men visitationen er strejkeramt.

Mens de fleste østjyder nød det skønne pinsevejr i fulde drag ved vandet, i haven eller i parker, så måtte 76-årige Inge Christensen stort set se det hele fra sin stue.

Inge Christensen er kørestolsbruger og har i de sidste to uger ikke kunne forlade sit hjem ved egen hjælp.

Det har været en hård omgang for hende.

- Det betyder alt for mig at kunne komme ud i naturen, fortæller Inge Christensen.

Årsagen er, at det ene hjul på kørestolen er gået i stykker.

Man kunne fristes til at tro, at den slags skulle være til at ordne, men uheldigvis for Inge Christensen skete det midt i en konflikt på sygepleje-området.

Konflikten betyder, at visitationen, hvor reparation af kørestolen skal godkendes og arrangeres, er strejkeramt.

TV 2 | ØSTJYLLAND har besøgt Inge Christensen. Se med klokken 19.30.

Se tv2oj.dk's tema om strejken