Kørelærere: Vi bør takkes
Vil have del i æren for, at ingen er dræbt i år
Århus Kørelærerforening savner at få del i æren for, at ingen er blevet dræbt i trafikken i Østjylland i år.
- Det er underligt, at når der sker tragiske ulykker, så er det kørelærernes skyld, så er de for dårlige? Uddannelse af elever er useriøse osv, skriver Bjarne Lind, som er formand for Århus Kørerlærerforening til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Når der så sker noget godt og det er meget glædeligt, så er det fordi politiet har gjort et stort og godt stykke arbejde og der er lavet kampagner, som folk glemmer dagen efter, fortsætter han.
- Ikke et eneste ord om det store arbejde, vi som kørelærer laver for at lave bedre trafikanter. Ikke eneste ord om alle de henvendelser vi kørelærer laver til myndighederne for at forbedre færdselssikkerheden. OK, men vi er meget glade for, at der ingen trafikdræbte har været, vi kender de unge trafikanter og de er dejlige unge mennesker, skriver Bjarne Lind, formand for Århus Kørelærerforening i en pressemeddelelse.