Kor storhitter på YouTube

1,7 millioner har allerede hørt dem

Et sangkor fra Aarhus er blevet kult på internettet.

Local Vocal, som koret hedder, har fortolket ti af de største 90'er hits, som tæller sange af blandt andre Haddaway, Scatman og Ace of Base.

I marts uploadede koret deres musikvideo på internetsiden YouTube og siden da har ikke mindre end 1,7 milllioner klikket forbi.

Selv havde koret aldrig forestillet sig, at deres 90'er-medley ville blive så populært:

- Vi havde aldrig nogensinde i vores vildeste fantasi regnet med, at den skulle få så mange hits, siger Katrine Markussen, der er sopran i Local Vocal til TV2 Nyhederne.

Koret kalder sig en rytmisk a capella-vokalgruppe, som gerne optræder til firmafester, workshops og meget andet.

Her kan du selv se musikvideoen, der storhitter.