Kør langt på literen
Jyderne skal lære at køre grønt
19. maj 2012, kl. 13:41
Mere end 30 dage gammel
I dag kan østjyderne tage kampen op mod de stigende benzinpriser, når de på FDM Jyllandsringen ved Silkeborg får mulighed for at lære, hvordan man kører grønt og langt på literen.
Det sker, når FDM i samarbejde med Dansk Automobil Sports Union (DASU) i dag afholder et såkaldt økoløb med start og mål. Løbet er åbent for alle, der gerne vil have gode tips til en grøn kørestil. Det er nemlig kun små ændringer i kørevanerne, der kan få bilisterne til at køre længere på literen til gavn for både miljø og pengepung.
Ved arrangmentet vil deltagerne blandt andet blive introduceret til, hvordan en GPS kan bruges som værktøj, når der skal spares på benzinen.
Arrangementet er fra 10.00-16.00.