Kør forsigtigt: Sneglatte veje i hele Østjylland
Østjyllands Politi melder om glatte veje i hele kredsen
14. jan 2016, kl. 06:42
Mere end 30 dage gammel
De fleste østjyder er vågnet op til snedækkede biler og sjappede veje, da det snevejr som onsdag lammede trafikken på Sjælland har ramt Østjylland i løbet af natten til torsdag.
Det er ikke de store mængder, der er kommet ned, men kombineret med lave vej-temperaturer kan det give glatte veje.
Østjyllands Politi opfordrer også alle bilister til at køre forsigtigt torsdag morgen og komme afsted i god tid, da der meldes om glatte veje i hele kredsen.
Det skulle dog være værst for bilister i Aarhus-området.
Ifølge TV2 Vejret kan sneen fortsat dale torsdag morgen og formiddag, men i løbet af dagen vil det blive tørvejr.