Kontroversiel tegning fjernet

Katedralskole maler uønsket værk over

01:33

1 af 2

Ledelsen på Aarhus Katedralskole valgte i dag at fjerne en kontroversiel tegning på en af skolens vægge. En tegning, som har skabt debat blandt skolens elever den seneste uge. Tegningen var nemlig en kopi af Kurt Westegaards berømte tegning, som affødte Muhammedkrisen.

En gang om året afholder Aarhus Katedralskole en billedkunstdag, og i den forbindelse blev væggen dekoreret. For nylig har nogen så lavet en kontroversiel tilføjelse - nemlig en tegning af en mand med en bombe i turbanen.

- Det er et værk, vi har haft hængende og til det værk er der blevet tilføjet noget - og det skal ikke være der. Derfor har vi fjernet det, forklarer Lone Eibye Mikkelsen, der er rektor på Aarhus Katedralskol.

Ifølge rektor er det altså alene af kunstneriske hensyn, at man har valgt at male tegningen over.

- Vores kunstværk skal stå, som det var. De er tænkt på en bestemt måde, og det er jo selvfølgelig det udtryk, det skal blive ved med at have, siger hun.

Hør hvad skolens elever synes om tegningen - og at den nu er malet over - i indslaget øverst.