Loft for kontanthjælp får ansøgning om julehjælp til at eksplodere

Hjælpeorganisationer oplever drastisk stigning i antallet af ansøgninger om julehjælp i år – og det nyligt indførte kontanthjælpsloft bliver nævnt som forklaringen

Der er kun lige blevet åbnet for tilmelding, men hjælpeorganisationerne herhjemme oplever allerede nu en voldsom efterspørgsel på julehjælp.

- Alene i sidste uge kom der 200 ansøgninger, og det er næsten ligeså mange, som vi fik hele året sidste år, så det er meget, meget voldsomt, siger René Skau Björnsson, formand for Børnesagens fællesråd i Aarhus til TV 2 I ØSTJYLLAND. 

Det samme oplever både Frelsens Hær og Kirkens Korshær. 

- Vi kan mærke, at desperationen bliver større blandt vores brugere, siger Ole Thvilum, souschef hos Kirkens Korshær i Aarhus.

Fælles for alle de hjælpeorganisationer, TV 2 I ØSTJYLLAND har talt med er, at problemerne handler om regeringens kontanthjælpsloft.

- Nogle som før kunne få det til at løbe rundt, ender nu i en situation, hvor de er nødt til at søge hjælp, siger Christoffer Wahl, korpsleder for Frelsens Hær i Aarhus.

- Langt hovedparten skriver i ansøgningerne, at det er kontanthjælpsloftet, der gør det. At de pludselig kommer til at miste 2-5.000 kroner om måneden, og det er rigtig mange penge, siger René Skau Björnsson fra Børnesagens fællesråd. 

Hos regeringspartiet Venstre afviser politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, at skruen er strammet for hårdt.

- Vi må anerkende, at der er nogen, der står i en anden situation end tidligere på grund af det her kontanthjælpsloft. Det væsentlige at pointere er, at en typisk familie med to voksne på kontanthjælp og to børn modtager 23.200 kroner efter skat fra resten af samfundet. Det synes jeg er et generøst bidrag, der også rummer muligheden for at spare op til jul, siger Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen til TV 2 I ØSTJYLLAND.

Han anerkender, at kontanthjælpsloftet kan være kommet bag på nogle. Derfor glæder han sig over, at mange hjælpeorganisationer vil give en hånd med.

- Jeg siger ikke, at det er nogen dans på roser, og jeg ved godt, at det er svært, men der bliver også nødt til at være en forskel på, om man arbejder eller ikke arbejder, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.

Hans Frost og Tom Kronbo - F.A.K bokseklub fylder 100 år

playLegendarisk bokseklub fylder 100 år – fejrer det ved at vække fortiden til live

20190122-155819-5-1920x1281we

play Hundredevis af tomme fustager hos bryghus: - Det er jo ikke sjovt

Flyvestation Karup

Aarhusianer dømt for at bestikke forsvarsansat

Retten i Randers

Rumænsk mand idømt fem års fængsel for hjemmerøveri mod ældre kvinde

Dagli'Brugsen

play Sur smiley gør ondt: Ny brugsuddeler starter med at rydde op

Her krammer Anika og Marijana, som har hjulpet med at samle penge ind

Godt nyt om indsamlingen til Anika: De tæller millionerne