Konstituerings-aftale på plads

Alle partierne står bag aftalen

Konstitueringsaftalen i Favrskov Kommune er faldet på plads. Aftalen er indgået mellem alle partierne i det nye byråd: Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF og Dansk Folkeparti.

- Jeg er sikker på, at den brede konstitueringsaftale er et godt udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde på tværs i byrådet. Med konstitueringsaftalen har jeg store forventninger til de kommende 4 år, hvor der skal tages fat på en lang række nye spændende opgaver, udtaler borgmester Nils Borring (S) i en pressemeddelelse.

Her er fordelingen af formandsposterne:

  • Formand for Økonomiudvalget: Nils Borring (S)
  • Formand for Teknik- og Miljøudvalget: Kurt Andreassen (V)
  • Formand for Børne- og Skoleudvalget: Isabell Friis Madsen (S)
  • Formand for Social- og Sundhedsudvalget: Lone Glarbo (V)
  • Formand for Arbejdsmarkedsudvalget: Erling Kvist Andersen (S)
  • Formand for Kultur- og Fritidsudvalget: Anders Nørgaard (S)

Desuden bliver Bjarne Andersen (SF) formand for det særlige Børn og Unge udvalg, mens Peder Meyhoff (Ø) bliver formand for Favrskov Forsyning A/S.

Konstitueringsaftalen afspejler ifølge borgmesteren ønsket om det brede samarbejde mellem alle byrådets partier:

- Et samarbejde, som jeg tror, vil være meget vigtigt i bestræbelserne på at finde fælles løsninger til Favrskovs bedste, siger Nils Borring.