Konflikt rammer ADHD-børn

Har brug for struktur i hverdagen

07:02

1 af 2

Lockouten af lærerne i folkeskolen rammer børn med diagnosen ADHD ekstra hårdt.

ADHD-børn har brug for en hverdag med en fast struktur, men på grund af den igangværende konflikt mellem KL og Danmarks Lærerforening kan de ikke komme i skole som normalt.

Blandt de ramte er skoleeleven Laura Linde Kjeldsen fra Galten.

- Bare tanken om at der skulle være lockout, betød, at Laura gik fuldstændig ned med flaget, siger hendes far, Steen Linde, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

KL vælger et massivt våben

Hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at KL skulle have fritaget lærere, der arbejder med børn med specielle behov, fra lockouten.

- KL har valgt et massivt våben, nemlig at lockoute alle lærere, for at det skal have en så stor virkning som muligt, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.