Konfirmeret alene
Enlig konfirmand nød opmærksomheden
27. apr 2013, kl. 10:40
Mere end 30 dage gammel
Det var en noget speciel dag for konfirmanden Sheila Lehmann Frost, der i går blev konfirmeret i Vrads Krike. Hun var nemlig den eneste, der skulle konfirmeres i Vrads Kirke denne dag, da klassekammeraterne blev konfirmeret andre steder.
Derfor var der masser af plads til Sheila Lehmannn Frosts konfirmationsgæster i kirken, og hun nød, at have dagen og kirken for sig selv.
- Det tager jeg meget fint, for jeg synes, det er min dag så, og jeg skal ikke dele den med andre, siger Sheila Lehmann Frost til TV2 | ØSTJYLLAND.
Se indslag fra Sheila Lehmann Frosts konfirmation i videoen øverst i artikelen.