Kone: Vi skal finde Lars
Tenna Kastrup-Jensen holder fast i håbet
49-årige Lars Kristian Kastrup-Jensen fra Odder har snart været forsvundet i tre døgn.
Nu står hans kone, Tenna Kastrup-Jensen, frem i håbet om at finde sin mand.
- Jeg håber bare, at det at vi leder, får hele landet til at lede - at vi kan finde ham. Det er os, der skal finde Lars. Han sidder et eller andet sted i sin bil, tror jeg, siger Tenna Kastrup-Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Har ledt i døgndrift
Tenna Kastrup-Jensen har ledt efter Lars i døgndrift, siden han forsvandt. Hun frygter for hans helbred, da han har diabetes og derfor har behov for insulin.
- Når han får insulinchok, så ved han ikke selv, hvem han er, eller hvor han er henne, så det er os, der skal ud at finde ham, siger Tenna Kastrup-Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Lars Kristian Kastrup-Jensen kørte fra sit hjem i Odder omkring kl. 22 mandag aften og er ikke blevet set siden. Han kørte i en sort Ford S-Max med registeringsnummeret GW 29 594.
Se et interview med Tenna Kastrup-Jensen i torsdagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.