Komodovaraner i juledagene: - Der skal ske noget oven på risengrød og juleand

Østjyske attraktioner holder åbent i hele julen til stor glæde for de besøgende gæster

01:26

Randers Regnskov og Den Gamle By i Aarhus har åbent næsten hele året. I juledagene bliver attraktionerne også flittigt besøgt.

- Der skal ske noget oven på risengrød og juleand og gaver og alt det der.

Læs også Som 13-årig begyndte Nanna at miste håret: - Jeg græd og følte mig forkert

Wim Møbjerg fra Odder er taget i Randers Regnskov med sin søn 1. juledag.

- Så er det meget rart at komme ud og gøre et eller andet, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

Wim Møbjerg fra Odder i Randers Regnskov sammen med sin søn.

Også juleaftensdag slog regnskoven dørene op – og det var populært.

Læs også Gellerup græd, da de tog afsked med Jens Betjent

- Vi endte på 3400 besøgende, så det var en travl dag, fortæller informationsmedarbejder i Randers Regnskov Lucas Kaas Møller til TV2 ØSTJYLLAND

Det gør det lettere at markedsføre, at vi har åbent næsten alle dage om året.

Lucas Kaas Møller, Randers Regnskov.

Niveauet er på højde med højsæsonen, og Randers Regnskov har åbent 356 dage om året. Èn uge i slutningen af november er der lukket, da regnskoven skal vedligeholdes. Og den 31. december og 1. januar har dyrene det hele for dem selv.

Læs også Mand dræbt i frontalt sammenstød

- Det gør det lettere at markedsføre, at vi har åbent næsten alle dage om året, siger Lucas Kaas Møller.

Juleaftensdag var 3400 på besøg i Randers Regnskov.

I Aarhus har den gamle by for første gang åbent alle årets 365 dage. Det er også nødvendigt, kan en af gæsterne se.

-  Det forundrer mig lidt. Men jeg kan da se, at der er behov for, at der er åbent, for der er så mange mennesker, siger en af gæsterne Niels Sørensen, som er pensionist fra Odder.

Den Gamle By i Aarhus har for første gang åbent alle dage i 2018.

Læs også VIDEO: Dronningen til første julegudstjeneste uden prinsen