Kommuner sylter elevrettigheder
Halvdelen af de østjyske kommuner bryder loven for undervisningsmiljø. Den kræver nemlig elev-evalueringer.
Skoleelever skal have mulighed for at give deres mening til kende, når undervisningsmiljøet på en skole skal vurderes.
Der sker ikke på mange skoler i Østjylland.
Ifølge DR Østjylland lever Norddjurs, Odder, Randers, Horsens og Skanderborg kommuner ikke op til kravene, og den situation er aldeles utilfredsstillende, mener Ole Juhl, der er centerleder fra Dansk Center for Undervisningsmiljø i Randers.
- De vurderinger er meget vigtige for eleverne. Hvis undervisningsmiljøet er dårligt, kan eleverne ikke koncentrere sig, og så lærer de ikke noget, siger Ole Juhl.
I Skanderborg Kommune har man nedsat en arbejdsgruppe, der skal hjælpe skolerne i kommunen med at få styr på evalueringerne.