Kommunen var advaret om kaotisk handicapkørsel

Man burde havde forudset, at der vil være kaos ved at indføre ændringer i handicapkørslen, mener flere forældre

Kritikken af Aarhus Kommunes kørsel af handicappede børn tager nu til i styrke. 125 familier har nu klaget over problemer med transporten til og fra skole.

Klagerne handler blandt andet om, at børnene ikke bliver afhentet på samme tid og heller ikke af samme chauffør. Det er ellers del af aftalen, fordi det er vigtigt for børnene.

Læs også Kaotisk handicapkørsel: - Der er flere grædende børn

- Vi har rigtig mange børn, der har svært ved at forstå alle de uregelmæssigheder. Der er mange af dem, der er forvirret. Der kan blive øget konfliktniveau. Der er flere grædende børn i forhold til de her problemer, siger Susanne Vestergaard Hjermit, der er skoleleder

På tv2oj.dk har tidligere fortalt, at der er massiv kritik af den kommunale handicapkørsel til og fra specialskolerne, efter kørslen blev lagt om efter skolestart.

Problemerne burde være undgået

Mange af problemerne burde være undgået, det mener de forældre, der allerede før sommerferien advarede kommunen om, at der var problemer under opsejling for andet år i træk.

En af de forældre, der har forsøgt at råbe op, er Rikke Kækel fra Galten. Allerede en måned før skolestart skrev hun til kommunen og fortalte om de præcise detaljer ved sin handicappede søns kørselsbehov. Men på trods af det, så er det glippet flere gange.

- Man har vidst det siden før sommerferien. Hvilke børn der skal i hvilke skoler. Man ved i hvilket område de bor i. Det kan ikke være så svært, siger Rikke Kækel.

Læs også 400 henvendelser dagligt: Store problemer med handicapkørsel

Forældrenes tålmodighed er tyndslidt. De mener, historien gentager sig og at kommunen var advaret på forhånd.

- Det var præcis lige så kaotisk som sidste år, som det er i år, siger Søren Kronvang, der er formand for skolebestyrelsen ved Stensagerskolen i Viby.

Sidste år blev en del af kørslen også omlagt, og det gav også problemer. Og frygten for et nyt kørselskaos fik derfor Stensagerskolens bestyrelse til at holde møde med kommunen inden ferien i år.

- Og på trods af de møder, så er der ikke noget som helst klar, når vi starter her i starten af august.

03:15

<strong>I Aarhus Kommune beklager man problemerne, men mener også, at der er tale om indkøringsproblemer, at der vil være stabil drift inden for et par uger.  Se mere i indslaget her.</strong>

Luk video