Kommune tilbyder kronisk syge hjælp mod overvægt

Som et nyt tilbud i Randers får borgere med en kronisk sygdom nu muligheden for at få et forløb hos en diætist

Kronisk syge ender tit med også at få problemer med overvægt. Foto: Claus Bech Andersen - Scanpix

Rigtig mange mennesker, der rammes af en kronisk sygdom, ender også med at kæmpe mod overvægt. Dem vil Randers Sundhedscenter nu give en hjælpende hånd. Kronikere med for mange kilo på kroppen får tilbudt en diætist.

- For at få tilbudt et forløb hos en diætist, skal man have en kronisk sygdom og et BMI over 25. Samtidig skal man være motiveret for at foretage den livsstilsændring, det kræver at komme overvægten til livs, siger ergoterapeut og coach Mariann Buus Jørgensen fra Randers Sundhedscenter i en pressemeddelelse.

02:34

Randers Sundhedscenter kører også et særligt forløb for rygere. Hør mere om det her. 

Luk video

I første omgang skal borgeren henvises fra sin egen læge, men så skulle der ifølge sundhedscentret ikke gå mere end en måneds tid, inden man er i gang med forløbet hos diætisten.

En afklarende samtale skal så være med til at klarlægge den enkeltes behov og ønsker i forhold til vægttabet og livsstilsændringen.

Kan sende borgeren videre

- Vi sporer os ind på, hvad der især bekymrer borgeren - men også hvad der beriger vedkommende. Det giver mulighed for at drøfte, hvordan man får mere af det gode ind i sit liv på trods af mange udfordringer, siger Mariann Buus Jørgensen.

I enkelte tilfælde må Randers Sundhedscenter formentlig give fortabt i forhold til at kunne tilbyde den korrekte hjælp og vejledning.

Læs også 22-årige Astrid tabte sig 84 kilo - nu viser hun kroppen frem

- Der vil også være tilfælde, hvor vi ikke har de tilbud, borgere har brug for, og her kan jeg eventuelt anbefale et forløb hos privatpraktiserende fysioterapeut eller en psykolog, forklarer Mariann Buus Jørgensen.

Tilbuddet er oprettet efter anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, og formålet er at forebygge følgesygdomme og forværringer i borgerens kroniske tilstand.

Herunder fortæller Mariann Buus Jørgensen mere om forløbet: