Kommune støtter grillfester
Rosenholm Kommune vil give tilskud til sociale arrangementer som grillaftener og fadølsfester i forsamlingshusene.
I fremtiden bliver det lidt billigere at holde fest, hvis man bor i Rosenholm.
Rosenholm Kommune har nemlig besluttet, at den i fremtiden vil støtte grillaftener, fællesspisninger og andre sociale arrangementer i de lokale forsamlingshuse. Kommunen vil yde et tilskud på 150 kroner pr. fest.
Rosenholm Kommune har hidtil haft en regel om, at den støtter alle kulturelle arrangementer, men da der har været usikkerhed om, præsict hvad der ligger indenfor begrebet kultur, er der nu kommet faste retningslinier.
Dermed ligger det fast, at også fadøl, grillpølser og karaoke er kultur.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.