Kommune sender jægere med skarp ammunition på havnen

Bestanden af sølvmager skal holdes nede, så byens borgere kan færdes og bo i fred og ro, lyder det fra Horsens Kommune.

Jægerne skal skyde sølvmåger på Fjernvarme Horsens' og kommunens arealer på havnen.

Lyden af deres skrig kan være øredøvende. Især, hvis klokken er fem om morgenen på en dag, hvor man havde forestillet sig at sove længe.

Men mågernes skræppen er samtidig for mange lyden af havn.

I Horsens har kommunen imidlertidig fået nok af den skrigende sølvmågebestand, som i perioder indtager ikke bare byens havn men også flere områder i midtbyen.

Læs også Voldsom brand på kyllingefarm: 6.000 kyllinger brændt ihjel

Derfor har Horsens Kommune allieret sig med en gruppe frivillige jægere, der fra 1. september vil være at finde på byens havn med skarpladte våben.

- Målet er selvfølgelig ikke at udrydde mågerne, som altid vil være en del af en havneby. Men skydning er ét ud af flere tiltag for at holde bestanden nede, så byens borgere kan færdes og bo i fred og ro, fortæller Ulla Nygård Hansen, der er ingeniør i Horsens Kommune.

Sølvmåger er en plage. Foto: Colourbox

123 skudt

Mågerne har i årevis været en plage i det centrale Horsens, hvorfra TV2 ØSTJYLLAND i 2017 kunne fortælle, at Teaterhotellet på byens gågade var begyndt at lægge ørepropper på værelserne.

Kommunen har derfor også i flere år forsøgt at gøre indhug i den store sølvmågebestand. Jægernes tilstedeværelse på havnen er en fortsættelse af forårets forsøgsordning, hvor jægere fik ram på 123 sølvmåger.

Læs også Skud affyret på politistation: Kunne have ramt forbipasserende

- Vi har et rigtig godt samarbejde med en gruppe af frivillige jægere. De vil være til stede på forskellige tidspunkter for at skyde sølvmåger på Fjernvarme Horsens og kommunens egne arealer på havnen, siger Ulla Nygård Hansen.

Det er havnen i Horsens, som jægerne de næste måneder vil gå på mågejagt på. 

Farlige veste

Jægerne er iført genkendelige gule veste, når de går på havnen. Her og nu for at borgerne nemt kan kende dem, når de færdes på havnen. Og på sigt for at mågerne skal blive bange for havnearbejdere og holde sig væk. 

Læs også Skandaleramt børnehave: Konsulenter og ny leder skal skabe ro

Ideen er, at mågerne skal forbinde folk i gule veste med risikoen for at blive skudt ned, og derfor holde sig væk fra havnen. 

Mange havnearbejdere har nemlig samme farve veste på, når de arbejder på havnen, og håbet er, at mågerne fremover også vil frygte dem. 

00:55

VIDEO: En plastikulv monteret på en robotplæneklipper skræmmer måger væk fra taget af DOKK1. Videoen er fra 22. maj 2019.

Luk video

Kreative løsninger

Horsens Kommune er langt fra den eneste, der i disse tider gør sig erfaringer med at komme af med store flokke af dyr. 

I foråret fik Odder kommune stor opmærksomhed, fordi de inviterede borgerne til at komme og være med til lave en del af byens larmende rågeflokke om til gryderet.

Omtrent samme tilgang havde en gruppe borgere i Allingåbro på Djursland tidligere på måneden. De slog igen mod den invasive art signalkrebsen ved at spise 70 kilo af dyret til et stort gilde.

Og på taget af DOKK1 i Aarhus har kreativiteten fået frit spil. Her er en robotplæneklipper blevet udstyret med en plastikulv, som kører rundt og skræmmer mågerne væk fra taget.