Kommune sætter fælder op: Vil mårhunde til livs

Antallet af mårhunde stiger med en kraftig hastighed i Jylland. Nu opsætter Odder Kommune tre fælder, som skal fange mårhundene i byområdet

02:02

VIDEO: Jægerforbundet i Odder forklarer, hvordan de forsøger at nedbringe antallet af mårhunde.

De er altædende, og antallet bliver ved med at stige i Jylland. Mårhundene er skadelige mod den danske natur, og derfor skal antallet reguleres.

Derfor har Odder Jægerråd sat tre fælder op rundt omkring i Odder Kommune. 

Læs også Mårhunden er overalt i Jylland: - Slaget er tabt

- Det gør vi, fordi mårhundene er blevet et stigende problem. Derfor bliver vi nødt til at gøre en større indsats inden, de gør for stor skade, fortæller Bjarne Rasmussen fra Odder Jægerforbund til TV2 ØSTJYLLAND.

Årsagen til, at antallet af mårhunde gerne skal reguleres, er, at der er tale om en invasiv art, som egentlig ikke hører til i den danske natur.

Derfor bliver vi nødt til at gøre en større indsats inden, de gør for stor skade.

Bjarne Rasmussen, Odder Jægerråd

Forbundet har derfor sat fælder op ved Stampmøllen, rensningsanlægget og containerpladsen. Alle tre fælder er videoovervåget døgnet rundt, og jægernes telefoner er koblet til, så de modtager en sms, hvis der er aktivitet i fælden.

- Fælder skal som udgangspunkt tjekkes morgen og aften, men her har vi vildtkamera på, som kan bruges som supplement, fortæller Bjarne Rasmussen.

Den invasive mårhund

Mårhunden stammer fra Østasien.

Fra 1928 og helt særligt i årene efter Anden Verdenskrig satte man over 9.000 mårhunde ud i Rusland for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har dyret bredt sig til Vesteuropa.

Mårhunden er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere rovdyr i Danmark med lignende levevis, som eksempelvis ræven og grævlingen. Den er også en trussel for fugle og små pattedyr.

Mårhunden spreder og formerer sig hurtigt. Den er en god svømmer og kan komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.

Mårhunden kan også bære på sygdommen rabies og en farlig bændelorm, der er farlig for mennesker, og som kan sprede sig til andet vildt i Danmark.
 
Mårhunde danner par for livet, og et enkelt par kan få ét kuld på fem til syv hvalpe om året.

Kilde: Miljøministeriet

Normalt reguleres uønskede bestande bedst ved, at man skyder dem på såkaldte baitpladser, som er foderpladser, som er skabt til at lokke dyrene til.

- Men herinde i byen, der kan vi ikke skyde dem, og vi ved, at mårhunde er herinde tæt på bymæssig bebyggelse. Det betyder, at nogle af stederne er vi nødt til at sætte fælder op, fortæller Bjarne Rasmussen.

Svære at lokke til 

Odder Kommune har dog gjort brug af baitpladser i deres forsøg på at nedbringe antallet af mårhunde. Blandt andet har Tobias Nørmark fra Odder Jægerråd selv anlagt en baitplads. Her lokker han mårhundene med rester fra dådyr og krondyr. Desuden er der en foderautomat med hundepiller, og der bliver kørt fire-fem kilo ost ud på pladsen to gange om ugen

- Der har ikke været nogen mårhunde her siden 22. oktober. Men lad os nu se, når vinteren kommer, siger Tobias Nørmark.

Således ser de nye fælder ud. Man forsøger at camouflere dem, så godt som muligt. 

De seneste tal fra Miljøstyrelsen anslår, at antallet af mårhunde er steget fra 250 i 2015 til 3000 i 2018. Tobias Nørmark har skudt tre af dem.

- Udrydde, det er måske et stort ord, men vi kan da i hvert fald få nedbragt antallet i bestanden, og det må vi så gøre med de midler, vi har, udtaler han til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi kan da i hvert fald få nedbragt antallet i bestanden, og det må vi så gøre med de midler, vi har.

Tobias Nørmark, Odder Jægerråd 

Bjarne Rasmussen fremviser en af de fælder, som er taget i brug, og man skal være påpasselig for at lokke mårhunden til. Den må hverken kunne gennemskue, at der er tale om en fælde eller dufte, at der har været mennesker.

Men han tror på, at det nok skal virke.

- Vi ved, at mårhundene gerne vil grave, og de opsøger noget at spise. Herinde i byen har vi erfaringer med, at fælderne virker. Det er ikke den mest effektive måde, men det er en af mulighederne, fortæller Bjarne Rasmussen.

Hedensted er foregangskommune

Odder Kommune har hentet inspiration fra Hedensted Kommune. Her begyndte man for første gang i 2010 at se på, hvordan man kunne nedbringe bestanden af mårhunde.

 Her er de også positive omkring, at man kan skabe mere balance i naturen igen.

Man kan presse dem så meget, så naturen kan komme tilbage, de steder, hvor den er presset.

Peder Jensen, Jægerrådet Hedensted 

- Jeg har selvfølgelig svært ved at se, at man kan udrydde dem, men man kan presse dem så meget, så naturen kan komme tilbage, de steder, hvor den er presset. Og det er stort set i hele Jylland, siger Peder Jensen, mårhundekoordinator, Jægerrådet Hedensted.

Læs også Forbund og ministerium: Jægere skal indsende hjortekæber

Peder Jensen fortæller, at der i 2018 er blevet nedlagt 122 mårhunde. Og i Odder Kommune håber man på, at det samme kan gøre sig gældende.

- Der er altså mange niveauer, som vi arbejder på. Og ved at folde det ud nu, så håber vi på at gøre det så effektivt som muligt. Så vores andet dyreliv ikke tager mere skade end højest nødvendigt, fortæller Bjarne Rasmussen.

04:09

VIDEO: Kampen for at udrydde den forhadte mårhund er tabt. Sådan lyder det nu fra biologer og jægere. Det var planen, at det uvelkomne skadedyr skulle have været udryddet i 2015, men det er gået helt anderledes. Indslaget er fra februar 2018. 

Luk video