Kommune laver kampagne for at få flygtninge til at rejse hjem

I Randers har det fået flere politikere op i det røde felt, at DF har fået gennemført, at kommunen skal betale for en kampagne, der har til formål at få flygtninge til at tage hjem

02:04

DF og Venstre har besluttet, at Randers Kommune skal betale for en kampagne, der har til formål at få flygtninge og indvandrere til at rejse hjem.

Dansk Folkeparti har sammen med Venstre i budgetforliget fået gennemført, at Randers Kommune skal lave en informationskampagne.

En kampagne, der skal gøre flygtninge opmærksomme på de muligheder, de har for at rejse hjem til det land, de er flygtet fra, med støtte fra den danske stat. 

Læs også Her er nogle af valgkampens opsigtsvækkende historier

- Vi mener, at det er vigtigt, at vi prioriterer at fortælle flygtninge og indvandrere, at de har en mulighed for at rejse hjem, siger Dansk Folkepartis spidskandidat, Frank Nørgaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ikke en chance for integration

Staten gør i forvejen flygtningene opmærksom på muligheden for repatriering. I SF mener de, at beslutningen kan gøre skade.   

Man går ud igen og slår på flygtningene og gør Randers til grin i resten af landet.

Kasper Fuhr, Velfærdslisten

- Når man bliver ved med denne muslimbashing, så giver man dem ikke en chance for at integrere sig, siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

Flere politikere i byrådet mener, at det er pinligt, og at det kan skade Randers.

- Man går ud igen og slår på flygtningene og gør Randers til grin i resten af landet, siger Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten.

Ikke kommunens opgave

Også Socialdemokraterne er uenige i beslutningen.

02:44

VIDEO: Hør politikernes holdning til kampagnen her.

Luk video

- Jeg mener ikke, at det er kommunens opgave. Kommunens opgave er integration, uddannelse, og at de får et job, siger partiets spidskandidat, Torben Hansen.

Dansk Folkeparti holder fast i, at det er en rigtig beslutning.

Læs også Ved du heller ikke, hvem du skal stemme på? Tag kandidattesten

- Det, mener vi, er vigtigt, fordi vi i Dansk Folkeparti er ude på at gøre det så svært som muligt at få permanent opholdstilladelse, siger Frank Nørgaard fra Dansk Folkeparti.

Venstre-borgmester i Randers, Claus Omann Jensen, mener ikke, at det virker mærkeligt, at Randers Kommune gerne vil tiltrække borgere udefra samtidig med, at kommunen viser nogle af de borgere, der bor i kommunen, hvordan de kan komme hjem.

Læs også Syddjurs: Du kan stadig sætte dit kryds ved Zeidler

- I budgettet var det en vigtig sag for Dansk Folkeparti. Det er da berigende, at vi har forskellige holdninger i de forskellige partier, og det her var et vigtigt punkt for Dansk Folkeparti, siger Claus Omann Jensen.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om Randers Kommunes informationskampagne, der skal få flygtninge og indvandrere til at rejse hjem.

Skal vi passe børnene, mens du er til valg-debat? Tilmeld dig TV2 ØSTJYLLANDs børnevenlige debatmøde om Randers Kommune lørdag den 18. november her.