Kommune erkender massivt svigt i krænkersag
Århus kommune indrømmer, at man ikke har fulgt kommunens egne procedurer for krænker-sager.
12. jun 2007, kl. 20:38
Mere end 30 dage gammel
Århus kommune har i aften erkendt, at der er begået omfattende svigt i krænkersagen fra Beder, hvor en pædagogmedhjælper i en børneinstitution er mistænkt for have krænket flere børn. Samtidig har institutionens leder forladt sin stilling.
Allerede i 2005 var der mistanke om, at pædagogmedhjælperen havde krænket et barn. Alligevel forsatte han, som ansat i institutionen Grønnebakken.
Forældre til børn i institutionen er i aften til møde med repræsentanter for Århus Kommune. På mødet har kommunen indrømmet, at dens egne politikker og procedurer for, hvordan man håndterer krænker-sager ikke er blevet fulgt,.