Kommune beklager fejl
Kom til at sende fortrolige oplysninger
Aarhus Kommune beklager nu at man ved en fejl har sendt flere fortrolige oplysninger, da Thomas Hjelmager søgte aktindsigt i hans egen anbringelsessag.
Her fik han ved en fejl blandt andet tilsendt syv CPR-numre, straffeattester og flere personfølsomme oplysninger om hans plejefamilie.
- Vi plejer, at være meget nøjeregnende med, hvad det er, vi sender ud, fordi der ofte i sagsmappen, findes andre oplysninger om forældre eller andre, som har haft med sagen at gøre. Det er dybt beklageligt, at det er sket. Det er bestemt ikke måden, vi håndterer anmodninger om aktindsigt på, siger Morten Olsen, der er konstitueret centerchef ved Familiecentret i Aarhus Kommune, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Klik på videoen øverst og se Morten Olsen svarer på hvordan det kan være gået til, at Thomas Hjelmager har fået tilsendt de personfølsomme oplysninger.