Kommunale krav blokerer gave
Landmand vil forære to bygninger til spejdere og museum - men kommunen siger nej til den nødvendige vejændring.
Kommunale krav til udsynet fra udkørsler til offentlig vej forhindrer nu, at KFUM spejderne og det lokale museum i Tilst vest for Århus kan få foræret to bygninger på en gammel gård i byen.
Gården er ejet af den pensionerede landmand Peter Grosen Andersen. Han vil gerne splitte sin ejendom op i to dele, sælge stuehuset og forære to andre længer til spejderne og museet.
Det vil kræve, at der laves en ny indkørsel til gården. Ellers skal spejdere og museumsfolk have en helt ny indkørsel ind over en ubebygget grund ved siden af, og det vil køberen af grunden næppe være interesseret i, vurderer Peter Grosen Andersen.
Men Århus Kommune vil ikke acceptere en ny indkørsel til de to længer. Der vil nemlig være for dårligt udsyn, når spejderne og museumsfolkene skal ud på den offentlige vej, mener kommunen.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.