Kommer sneen julenat?

Mulighed for sne og slud

Billedet er taget af Hanne Lindorff, der den 11. december tog et billede af noget af årets første sne i Østjylland. Billedet er fra Pårup ved Silkeborg. Foto: Hanne Lindorff

Bedre sent end aldrig. Slud- og snebyger er på vej mod Østjylland, men de når først at ankomme natten til torsdag.

Juleaftensdag byder på sol flere steder i Østylland, men også med mulighed for byger. Temperaturen kommer til at være mellem 3 og 7 grader, og der vil være en svag til jævn vind fra sydvest, som i løbet af eftermiddagen drejer til vest og tiltager til let til frisk vind.

- I aften og i nat bliver det mest skyet i Østjylland med en del byger, som i nat kan blive til slud eller sne, og temperaturen falder til omkring frysepunktet, oplyser DMI.

Dermed er en mulighed for, at der bliver en smule hvid jul i Østjylland alligevel.

Bedre ser det ud for nordjyderne, der allerede onsdag aften får slud- eller snebyger mange steder.