Komiker for respekt og dialog
2000 unge århusianere inviteres til show med stand-up komikeren Omar Marzouk for fremme af respekt, dialog og tolerance.
Borgmester Nicolai Wammen og børn- og ungerådmand Louise Gade byder velkommen, når den populære stand-upper Omar Marzouk i morgen optræder for ialt 2000 unge i folkeskolens 9. og 10 klasser samt 1. årgang på ungdomsuddannelserne.
Showet i Musikhuset sker som led i byrådets kampagne for Respekt, Dialog og Tolerance.
Baggrunden for kampagnen er en række episoder i Århus med højreekstremistisk vold, hedder det i en pressemeddelelse fra kommunen.
Formålet med kampagnen er bl.a. at forebygge udbredelsen af ekstremistiske ytringer og handlinger af enhver art og sætte medborgerskab til debat.
Kampagen har sin egen hjemmeside på adressen http://www.indblik-udsyn.dk/" target=_blank>www.indblik-udsyn.dk