Køleskabet stod i flammer

Rykkede ud til brand i kollegiekøkken

Foto: Colourbox

Brandvæsenet i Aarhus rykkede mandag ud til et brændende køleskab i den nordvestlige del af byen.

Ifølge Østjyllands Politi opstod branden i et fælleskøkken på et kollegium på Torpevænget i Hasle.

- Branden opstod i nogle elinstallationer i et ældre køleskab. Brandvæsenet rykkede straks ud, hvorefter ilden blev slukket, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Mistede 12 kalve i brand

På grund af branden blev køkkenet lettere røgskadet. Der skete dog hverken skader på personer eller selve bygningen.

- Bagefter blev der sendt bud til Skadeservice, forklarer politikommissær Mogens Brøndum.