Koldere vejr og blæst i weekenden
Temperaturen falder, og det bliver mere blæsende lørdag og søndag
13. apr 2016, kl. 23:02
Mere end 30 dage gammel
Østjyderne må kigge langt efter forårsvejret de kommende dage, for der vil falde regn frem til på mandag.
I morgen, torsdag, vil det se ganske pænt ud fra morgenstunden, men der er risiko for byger i løbet af eftermiddagen, og hvis man vil se sol, så er det ude ved kysterne.
- Lørdag skal vi have en ansamling af byger, der kommer til at ligge ind over det østjyske det meste af dagen. Søndag og mandag enkelte byger, men altså også lidt sol indimellem og temperaturer, der kommer til at ligge i underkanten af 10 grader, og så bliver det også lidt mere blæsende, siger vejrvært hos TV 2 Vejret Anders Brandt.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.