Kolde dage med mulighed for solstrejf

I weekenden og i starten af næste uge er der risiko for mere nedbør

01:03

1 af 2

Er der stadig lidt sne tilbage på græsplænen, hvor du bor? Så har du tid endnu til at bygge dig en lille snemand.

Sneen fra nattens byger ser ifølge TV 2 | VEJRETs prognoser ud til at blive liggende nogle dage endnu, som byder på frostgrader døgnet rundt.

Fredag bliver en dag uden de helt store byger og med en temperatur på omkring minus en enkelt grad. På Djursland er der dog risiko for lidt snebyger, som kan blive dannet over Kattegat.

- Og så er det ellers med en opklaring i løbet af eftermiddagen, så der er chancer for også at se solen i morgen, siger vejrvært Lone Seir om vejrudsigten for Østjylland.

Efter en kølig dag venter en iskold nat med temperaturer på helt ned til 10 minusgrader natten til lørdag. Det samme gør sig gældende natten til søndag, hvor der kan blive omkring minus otte grader.

På lørdag kan der iøvrigt falde mere sne. Hvor mange centimeter der er tale om, er prognosen usikker på. Men sikkert er det:

- Det giver snevejr ned over regionen igen, siger Lone Seir.

I begyndelsen af næste uge kan vejret dreje i to retninger alt efter, hvordan temperaturerne udvikler sig. Enten bliver det dage med sne- eller sludbyger.

Se den nyeste femdøgnsprognose fra TV 2 | VEJRET i videoen øverst i artiklen.