Kold weekend: Nattefrosten rammer Østjylland

Lørdag og søndag bliver kølige. Den første sne lader dog vente på sig

01:00

1 af 2

Mens andre dele af Danmark har mulighed for at opleve vinterens første sne, kommer der næppe hvide snefnug dalende ned fra himlen i Østjylland i den kommende weekend.

Til gengæld bliver det koldt, fortæller TV 2 Vejrets Lone Seir i TV 2| ØSTJYLLANDs vejrudsigt fredag aften.

Både natten til søndag og mandag risikerer temperaturerne at falde til under frysepunktet. I dagtimerne er der udsigt til tre-fire varmegrader.

- Vi får nattefrost de næste nætter. I løbet af søndagen vil det være svært at få termometret op på mere end tre grader, siger Lone Seir.

Mens vinden fra nordøst er forholdsvis kold, kan østjyderne dog glæde sig over, at de formentlig kan gå tørskoede rundt udenfor. I løbet af weekenden er der kun udsigt til regn i den sydligste del af regionen.

Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.