Kold morgen – men så bliver det lunere
Temperaturen fjerner sig fra frysepunktet i løbet af dagen
Lørdag stod eller står de fleste op til is på bilerne og en klar og kold morgen.
Fredag aften var hundekold, og det gjorde det ikke bedre, at der også var lidt vind. Og den kulde fortsatte fra morgenstunden lørdag, men i takt med, at formiddagen sniger sig på, vil det også blive lunere.
Læs også
Vinden skifter nemlig til en vestlig retning, og der kommer lunere luft ind over landet. Der kommer til gengæld også fugtig luft – men overvejende formodes det at holde tørt.
Temperaturen tager et nøk opad og lægger sig omkring de 6-7 grader, og her bliver den liggende i nogle dage.
Læs også
Natten til søndag bliver formentlig uden frost, og i næste uge bliver også nætterne i temperaturlejet omkring de 6-7 grader.
Til gengæld vil der i den kommende uge komme mere vind.