Kokain i bananer
Coop finder igen stoffer i Columbia-sending
I går morges hev medarbejderne på Coops lager i Hasselager andet en bananer op af sendingen fra Columbia. I en af kasserne lå der nemlig også en stor pose kokain.
I midten af juni fandt de på samme lager 40 kilo kokain. Og nu er der altså dukker endnu mere op.
- Vi konstaterede ligesom sidst det skete, at nogle af kasserne var tungere end de andre. Derfor åbnede vi op for at tjekke dem. Da vi så posen med hvidt pulver, røg det videre til politiet, fortæller Jens Juul Nielsen, Informationsdirektør for Coop.
Det nye fund kommer fra samme sending som det der også var kokain i tidligere på måneden. Men Jens Juul Nielsen har Coop fået tjekket alle kasser nu. Og håber ikke det gentager sig.
- Vi har haft kontakt til leverandøren i Columbia, de vil fremover skærpe kontrollen med deres sendinger. Desuden tror jeg bagmændene har lært, at det her ikke er måden at gøre det på, siger han i dag til TV 2 | Østjylland.
Vicepolitiinspektør Merete Olesen har i dag ingen kommentarer til kokainfundet.