Kofi Dakinah træner i AGF
Den tidligere Herfølgespiller, Kofi Dakinah, trænede mandag med AGF.
5. jul 2004, kl. 16:07
Mere end 30 dage gammel
Den 24-årige Kofi Dakinah, der sidste sæson spillede for Herfølges SAS-Liga hold, trænede i dag mandag med AGF. Dakinah rejser dog allerede tirsdag videre til England til prøvetræning. Det var den klubløse forsvarsspiller selv, der henvendte sig til AGF, som ikke mente, det ville skade at se ham lidt nærmere an.
- Vi har ikke selv været på udkig efter ham. Men vi ville naturligvis ikke se ham, hvis vi med det samme kunne sige, at ham kan vi ikke bruge, siger AGFs adm. direktør, Frank Heskjær.
Dakinah har tidligere spillet i Fremad Valby, B 93, KB, FCK og Skjold. Desuden har han 10 ungdomslandsholdskampe med sig i bagagen.