Kørte videre med punkteret dæk og ramte anden bil
En 39-årig mand kørte videre, selv om hans dæk var punkteret
Det er en rigtig dårlig ide at køre videre, hvis et dæk på din bil punkterer.
Mandag prøvede en 39-årige mand alligevel.
Det resulterede i, at han klokken 14.08 var involveret i et trafikuheld i krydset Viby Ringvej/Silkeborgvej i Aarhusforstaden Åbyhøj.
Noget tid forinden punkterede den 39-åriges ene forhjul. Han kørte dog videre mod Brabrand, hvor han havde planer om at skifte dæk. Så langt nåede han dog aldrig.
Bilen slingrede
Bilen begyndte at slingre, og det var svært for ham at bremse med et punkteret dæk.
I krydset kørte han ind i bagenden af en anden bil, der blev ført af en 19-årig kvinde, som holdt for rødt lys.
Læs også
- Man skal køre ansvarligt i trafikken, så man ikke er til fare for nogen. Han er sigtet for overtrædelse af færdselsloven, siger Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.
Den 39-årige blev klemt fast i sin bil, men blev reddet fri og kørt til sygehuset.
Han slap dog med mindre skrammer. Den 19-årige kvinde slap også uden skrammer.