Kørte seksårig pige ned og forsvandt: Nu har han meldt sig
Manden, der fredag morgen kørte en pige ned i Randers, har meldt sig til politiet
Den knallertkører, der fredag morgen kørte en seksårig pige ned i Randers, har nu meldt sig til politiet.
Østjyllands Politi oplyser, at der er tale om en 25-årig mand fra Randers. Han meldte sig mandag.
Politiet skal nu tage stilling til, om der skal ske sigtelse i sagen.
Læs også
Den seksårige pige kom fredag morgen kort før klokken 08 gående på Hadsundvej nær stien til Infanterivej, da knallertkøreren væltede hende omkuld.
Selv om pigen faldt, kørte manden på knallerten videre uden at hjælpe hende. Han forsvandt fra stedet på cykelstien i retning mod Randers Midtby.
Læs også
En 31-årig kvinde, der havde set uheldet, kontaktede straks politiet.
Den seksårige pige blev derefter hjulpet af tilfældige forbipasserende og blev kørt til behandling på skadestuen. Hun slog det ene ben ved påkørslen.