Køerne dansede i Mørke

Mange østjyder besøgte Karensminde

Foto: Tanja Udengaard

I dag kunne 150 malkekøer i Mørke endelig springe foråret i møde. Og rigtig mange østjyder havde i anledning af årets Økodag valgt at besøge Karensminde.

- Der blev leget i halmborgen, der blev rystet smør og der blev klappet kalve. Det har været en rigtig dejlig dag, hvor mange mennesker valgte at trodse regnbygerne, fortæller Tanja Udengaard, der er Community Manager hos Arla Foods Danmark, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Og da køerne blev lukket ud kl. 12 - skinnede solen. Så der blev danset, slutter hun.

Karensminde er et familielandbrug, hvor Hans og Ingrid Hjort bor med børnene Christian og Charlotte.