Køer løs i Århus' gader

To køer slap løs umiddelbart inden, at de i morges skulle slagtes på Århus Slagtehus.

To køer havde tilsyneladende en formodning om, hvad der ventede dem, da de i morges blev ført ind på Århus Slagtehus i Jægergårdsgade.

I hvert fald lykkedes det køerne at slippe løs, hvorefter de tog flugten væk fra slagteriet.

Ifølge vagthavende hos Århus Politi rendte køerne ved otte-tiden stadig rundt i Jægergårdsgade-kvarteret nær byens havn.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om flugten i MiddagsMagasinet klokken 12.