Købmandsgård gik op i flammer: 20 brandfolk blev tilkaldt

Klokken 16 er der stadig 20 mand fra brandvæsnet tilstede ved ejendommen, der har stået i flammer siden middag

00:16

Video: Øxenholt foto

Den gamle købmandsgård i Trustrup gik i dag op i flammer.

Beredskab og Sikkerhed på Djursland modtog anmeldelsen klokken 12.40. Da brandfolkene ankom til adressen på stationsgade var det tydeligt, at der ventede en stor slukningsopgave.

Læs også I Trustrup har borgerne sikret købmandens eksistens

- Det er en forholdsvis stor brand. Der er brand i kælderen, stuen, første og anden etage, og det er mange kvadratmeter, siger indsatsleder Kirsten Dyrvig fra Beredskab og Sikkerhed Djursland til TV2 ØSTJYLLAND. 

Røgdykkerne kunne berette om flere gennembrændinger i etagerne, og så griber arbejdet om sig.

Kirsten Dyrvig, indsatsleder  

Efter de første røgdykkere har været inde i ejendommen, står det klart at der er behov for mere mandskab. Derfor tilkaldes der ekstra brandfolk, så der både er kort efter både er slukningstog fra Grenaa og Rønde tilstede i Trustrup.

- Røgdykkerne kunne berette om flere gennembrændinger i etagerne, og så griber arbejdet om sig, siger indsatsleder Kirsten Dyrvig.

Indsatslederen vurderer, at branden er startet i kælderen.

Klokken 16 er der stadig 20 mand fra brandvæsnet tilstede ved ejendommen, men indsatslederen fortæller at der nu er kontrol over branden i den store bygning. 

Læs også Efter brand på færge: Molslinjen aflyser otte afgange fredag

- Det er stadig brand i konstruktionen, og derfor er vi nu i gang med at brække dele ned for at kunne nå ind til de steder, der stadig er ild i, siger Kirsten Dyrvig.

Kirsten Dyrvig fortæller, at hun regner med, at hun i løbet af de næste par timer kan begynde at sende de første hjem, og at slukningsarbejdet er færdig i aften.

Øverst i artiklen kan du se en video fra slukningsarbejdet lørdag eftermiddag.