Alvorligt uheld på motorvejen: Bilist fløjet væk med helikopter
Motorvejen mellem Horsens og Hedensted var lørdag spærret i sydgående retning
OPDATERING KL. 13.30
Sydgående retning på E45 er igen åben, og køen er ved at blive afviklet.
Flere bilister, der skulle en tur sydpå via motorvej E45 lørdag eftermiddag, var fanget i kø. Der var nemlig lang kø på grund af et uheld mellem Horsens og Hedensted, som var sket efter klokken 12.
Politiet spærrede motorvejen i sydgående retning, mens man ved at redde personer ud af bilerne og rydde op. Motorvejen var spærret mellem afkørsel 57, Horsens S, og 58, Hedensted.
Læs også
Politiet opfordrede bilister til at køre af motorvejen for at undgå at sidde fast i kø.
- Der er tale om et solouheld med personbil, hvor der er to personer i. Af ukendte årsager er bilen endt i grøften på taget, siger Jeppe Thranum, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Den ene person i bilen var blevet reddet ud, men der var en person, der var kommet til skade. Der er tale om 79-årig mand. Derfor var der også rekvireret en lægehelikopter til stedet.
Ikke ved bevidsthed
Da redningspersonalet kom frem, var føreren ikke ved bevidsthed, og en lægehelikopter fløj bilisten til sygehuset i Skejby ved Aarhus.
Politiet var nødt til at spærre sporene på motorvejen i begge retninger, så helikopteren kunne lande.
Den 79-årige mands kone eller samlever var også med i bilen. Hun var dog i stand til selv at komme ud af køretøjet efter ulykken.
Kort før klokken 13.30 blev motorvejen atter åbnet op for at trafik i begge sydgående spor.