Køber kunst der ikke eksisterer

Malerierne bliver malet i New York

01:35

1 af 2

Frederik Kløve Jacobsen er kunstner og bor i Aarhus. Men kun lidt endnu, for snart tager et halvt år til New York for at male. Turen kommer til at koste i omegnen af 400.000 kroner. Men Frederik Kløve Jacobsen har ikke betalt en krone selv.

I stedet har han gennem såkaldt "crowdfunding" fået kontakt med 22 kunstinteresserede, der hver især har postet 20.000 kroner i projektet. Mod betalingen får de hver især et billede, når Frederik Kløve Jacobsen vender tilbage til Danmark.

- I alle henseender er det simpelthen en gennemført fantastisk idé, fordi alle vinder, siger Frederik Kløve Jacobsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I indslaget øverst på siden kan du møde én af de 22 kunder og lære mere om begrebet crowdfunding.