Køber jord til gigant-sygehus
Regionsrådet i Region Midtjylland har godkendt køb af de første 111.000 kvadratmeter jord til landets største sygehus.
Regionsrådet i Region Midtjylland godkendte onsdag, at Århus Amt kan købe jord til det storstilede sygehusbyggeri i Skejby ved Århus.
Der er i første omgang tale om 111.000 kvadratmeter, der skal udgøre første etape af de i alt 500-600.000 kvadratmeter jord, som hele den kæmpestore sygehusby kræver.
Sælgeren er Århus Kommune, og prisen er 23,7 millioner kroner. Med købet kan Århus Amt nu gå videre med planlægningen, bl.a. udarbejdelse af lokalplaner for området samt undersøgelser af finansieringsformen.
Det nye regionsråd besøgte tirsdag de nuværende sygehuse i Århus, og her kom det bl.a. frem, at byggeriet kan blive det hidtil største eksempel på partnerskab mellem offentlige og private partnere. Masterplanen for sygehuset skal realiseres af regionsrådet. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Politisk" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13566">Politisk blæst om sygehus-byggeri (7/3-2006)