Københavnermad i Aarhus
Kødbyens Mad & Marked kommer til Aarhus i dag, lørdag
Kødbyen i København er kendt for et bredt udvalg af kulinariske og festlige oplevelser, og nu rykker mad-delen af hele molevitten til Aarhus for en weekend.
Det begynder i dag, lørdag, og slutter søndag ved Udstillingsstedet Spanien, hvor der er Kødbyens Mad & Marked.
Mere end fem et halvt tusind mennesker har meldt deres ankomst via Facebook til eventen, hvor der vil være cirka 25 forskellige madboder - mange af dem fra København, men også flere lokale.
Lørdag er der åbent fra 10 til 23, mens søndagen bliver lidt kortere - fra 10 til 19.
Blandt boderne er den succesfulde mexicanske restaurant BarBurrito, der normalt har hjemme på Skindergade i København, men som nu kommer til Aarhus en weekend.