Kobbertyve på spil

Indbrud på værksted

Foto: Colourbox

Det er lykkedes en eller flere indbrudstyve at stjæle en række tykke kobberkabler under et indbrud i et værksted på Djursland.

Ifølge Østjyllands Politi kom tyvene ind bygningen på Vestergade i Ryomgård ved at bryde en dør op.

Derefter fjernede de døren og gik ind på værkstedet.

Foruden kobberkablerne lykkedes det også gerningsmændene at stjæle forskelligt værktøj.

Indbruddet blev anmeldt til politiet tirsdag.