Ko til havs
En landmand måtte en tur til havs for at få sin ko tilbage på land. Koen var svømmet til havs ved Saksild Strand.
9. apr 2008, kl. 22:04
Mere end 30 dage gammel
En ko stak onsdag af fra en gård tæt på Saksild Strand. Den tog ned på stranden og satte kursen direkte mod bølgen blå.
Efter mere end en time i vandet blev den vandglade ko opdaget af folk på stranden. Koens ejermand kom til og fik sat en båd i vandet. Efter store anstrengelser lykkedes det at få den firbenede svømmer tilbage på stranden.
Hverken ko eller mennesker kom noget til under aktionen.