Knud har udviklet ny rose: Udenlandske gæster strømmer til

Efter 16 år kan rosengartner Knud Pedersen nu præsentere den helt nyudviklede rose Peter Boyd

02:26

VIDEO: Se rosengartner Knud Pedersen døbe den nye rose.

Der har været fornemt besøg i Harlev i dag. 120 rose-entusiaster fra 30 lande besøgte rosengartner Knud Pedersen, som stod klar med en helt nyudviklet rose.

- Det betyder rigtigt meget. Det er vigtigt at få den kendt - helst i hele verden, siger Knud Pedersen, der er ejer af planteskolen RosenPosten, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det betyder rigtigt meget. Det er vigtigt at få den kendt - helst i hele verden.

Knud Pedersen, ejer, planteskolen RosenPosten

Peter Boyd er navnet på den nye rose, som er opkaldt efter den verdensanerkendte rosespecialist Peter Boyd, som også selv var med til dagens rose-dåb, hvor den nye rose blev overhældt med champagne.

- Den blomstrer fra maj indtil frosten. Jeg håber meget, at det bliver en stor succes for Knud, siger Peter Boyd og fortsætter:

- Jeg er meget stolt over, at mit navn er knyttet til den.

Den nye rose Peter Boyd blomstrer fra maj til frosten. Det er ganske særligt.

Det har taget Knud Pedersen 16 år at udvikle rosen, som er særlig, fordi den har små blade, og knopper og blade, som holder længe.

Læs også Tørken deler vandene i Østjylland

Den specielle begivenhed har trukket mange roseentusiaster til. Blandt andre Crenagh og David Elliot fra British-Columbia i Canada.

- Det er den første af sin slag. Så det er turen værd, lyder det fra parret, som også er kommet for at deltage i rose-verdenskongressen i København i weekenden.

Rosengartner Knud Pedersen fortæller, at roser holder sig særligt godt, hvis de plantes i et lille hul i jorden.

De har rejst 30 timer for at komme til Danmark.

- Vi vil gerne se på, hvilke roser der er værd at holde på, og hvilke roser, der bør glemmes, siger Crenagh Elliot.

Sådan passer du dine roser bedst

Rosengartner Knud Pedersen et godt råd til, hvordan du får mest ud af dine roser derhjemme.

Læs også Hilser frosten velkommen: Gartnere er glade for de lave temperaturer

- Man skal placere rosen i en lille grydeformet hul i jorden, så man er sikker på, at vandet med næring kommer ned, siger Knud Pedersen.

Hvis de plantes i flad jord, så forsvinder vandet og næringen væk fra rosen.