Knivstikkeri i bybus
27-årig mand stukket ned i linie 16 i kryds i Brabrand ved Århus.
En 27-årig mand fra Århus blev mandag løsladt af politiet, der havde anholdt ham for et knivangreb lørdag aften. Men kort efter løsladelsen blev den 27-årige hugget ned i en bybus ved Gellerup, oplyser Århus Politi til Ritzau.
Busangrebet skete i en linje 16, men politiet havde sent mandag ikke klarlagt forløbet. Tilsyneladende var den ukendte gerningsmand steget på bussen, havde fået øje på den 27-årige og reageret ved flere gange at jage en kniv i ham. Offeret var i livsfare efter opgøret og holdes nu i kunstigt koma, så kroppen kan komme sig over knivstikkene.
Når han vågner håber politiet, at han kan identificere gerningsmanden.
TV2 / ØSTJYLLAND bringer mere om sagen i udsendelsen kl. 19.30.