Knivstikkeri i Åbyhøj
Et skænderi mellem en gruppe unge udviklede sig i nat til knivstikkeri. 22-årig mand anholdt.
22. apr 2005, kl. 10:53
Mere end 30 dage gammel
Tre personer blev vrede på den 22-årige kort efter midnat. De truede ham og forfulgte ham, da han stak af. Den 22-årige løb til sit hjem i Åbyhøj og låste døren, men de tre personer smadrede en rude for at komme tættere på ham. Det fik den 22-årige til at finde en kniv og angribe de tre. Det lykkedes ham at stikke den ene overfladisk i ballen og i maven. Herefter løb knivstikkeren hjem og blev kort tid efter anholdt i sin lejlighed. Ofret blev kørt til skadestuen og blev behandlet for stikket i maven. Den anholdte blev afhørt på politigården her til formiddag og er nu løsladt.