Kniven svinges over administrationen
Budgetforhandlinger: Århus Kommune skal spare 362 millioner, og begge fløje i byrådet er enige om, at der kan findes penge på administrationen.
Klokken 10 torsdag formiddag satte politikerne sig til forhandlingsbordet for at få Århus Kommunes nye budget på plads. Et budget, der byder på besparelser på 362 millioner kroner.
Hvor de mange millioner skal findes, er der flere bud på, men ét område ser ud til at blive særligt hårdt ramt. Inden forhandlingerne gik i gang erklærede både Venstre, Socialdemokraterne og SF sig klar til at reducere udgifterne til kommunens administration.
- Når man skal spare så mange penge, vil det kunne mærkes mange steder - særligt adminstrationen. Et eksempel er, at vi kan bruge lidt færre kommunikationsmedarbejdere, siger borgmester Nicolai Wammen (S).
Se mere om om, hvordan budgetforhandlingerne skrider frem i TV 2 | ØSTJYLLANDs nyhedsudsendelser torsdag.