Kniv fundet i bus 4A i Aarhus efter anmeldelse

Foto: Midttrafik

Østjyllands Politi har sikret sig videoovervågning og kan måske finde frem til en gerningsmand

I går eftermiddag kontaktede en almindelig borger politiet, da han følte sig sikker på, at han havde set en person med en kniv gemt i ærmet.

Personen skulle sammen med to andre mænd være steget på bus 4A i Aarhus. Mændene steg på bussen på Harald Jensens Plads på vej ind mod byen, og Østjyllands Politi fik en patrulje til at stoppe dem, da den nåede Vesterbrogade i Aarhus. 

Læs også To mænd fængslet for hjemmerøveri hos 93-årig kvinde

Mændene steg af bussen med politiet, og bussen fortsatte på ruten for ikke at forsinke de andre passagerer.

Alle tre mænd blev visiterede uden at man fandt en kniv, men da buschaufføren nåede endestationen fandt han en kniv stukket ind mellem sæderne i bussen, og han kontaktede derfor politiet. 

Læs også Kærestepar dømt for deres medvirken i røveri

Der venter nu Østjyllands Politi en opgave med at se overvågningen fra bussen igennem, så de kan finde ud af, hvem der var i besiddelse af kniven. 

Mulighederne for at finde den rigtige gerningsmand skulle bestemt være til stede.

- Vi har de tre navne, og så skal vi have gennemset på videoen, om det er en af dem, der har efterladt kniven. Hvis vi på videoen kan genkende en af de tre som den, der har lagt kniven der, tager vi selvfølgelig fat i ham og sigter ham efter våbenloven, siger kommunikationskonsulent fra Østjyllands Politi Jannie Lundager til TV2 ØSTJYLLAND. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig