Knallert-tyv fanget
En ung mand fra Randers er blevet anholdt i sagen om knallertbande, der har plaget byen i næsten en måned.
4. sep 2009, kl. 10:20
Mere end 30 dage gammel
Randers har siden midten af august været plaget af tyve på knallert, der er kørt op bag cyklende kvinder og har snuppet kvindernes tasker fra cykelkurve eller skuldre. Det har skabt farlige situationer, og blandt andet derfor har politiet i Randers arbejdet hårdt for at finde gerningsmændene.
Sent torsdag eftermiddag lykkedes det så politiet i Randers at finde en af de formodede gerningsmænd. Det drejer sig om en 20-årig mand, som er ganske godt kendt af politiet for lignende kriminalitet.
I alt har der været 32 tilfælde af tasketyveri fra cyklende kvinder.
Politiet jagter stadigvæk gerningsmand nr. 2.