KLIP! Her mister Sys håret i en god sags tjeneste
Folk står i kø for at donere hår til andre, som har mistet håret på grund af sygdom
Pernille Elgaard klipper sig forsigtigt gennem den lange lok hår, hun omhyggeligt har friseret igennem og bundet op med en elastik.
Da den lange hårtot til sidst slipper resten af håret, bryder kunden i frisørstolen ud i latter over synet og situationen.
Læs også
Det er alligevel ikke hver dag, man donerer det meste af sit hår væk, mens en fotograf filmer det.
Sys Christina Vestergaard, som er kommet ind i parykforretningen Elgaard Parykker i Randers for at donere store dele af sit kraftige hår væk, vejer prøvende sine hårlokker i hænderne, efter at håret er klippet af.
- Hvor meget tror du, det vejer? Et par hundrede gram? spørger hun frisøren.
- Ja, deromkring.
- Når først man sidder med det, virker det ikke som om, det har noget med mig at gøre. Det er fint, at nogen kan bruge det, siger Sys Vestergaard.
Idéen kom fra folk, som ville hjælpe
Paryksælgeren Pernille Elgaard har ikke altid klippet folks hår af.
Tidligere fik hun nemlig blot parykkerne leveret fra firmaer, som selv skaffer sig hår. Hun har heller ikke selv spurgt folk, om de ville donere deres hår. De har selv tilbudt det.
- Det er fordi, jeg har haft en del, som er kommet ind og har spurgt, om de kan få lov at donere deres hår, fordi de måske har haft en i familien, der har haft kræft eller en anden årsag til, at de har mistet håret. Og så tænkte jeg bare, altså, at det må vi gøre noget ved, siger Pernille Elgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
- Så jeg fandt ud af, at der var en parykmager i København, og hende kontaktede jeg. Og så har jeg fået et samarbejde med hende. Så nu skal jeg bare samle alt det hår, jeg kan, og sende over til hende. Og så laver hun nogle fine parykker.
Læs også
En paryk kræver fire-fem hoveder
Der skal mere end håret fra en enkelt donor til for at skabe en hel paryk.
- Når jeg har klippet hestehalen af, er der alligevel en del hår, som er korte, så en hestehale på den her størrelse bliver halveret. Der går måske fire til fem hoveder til en paryk, fortæller Pernille Elgaard.
- Og så kan man jo blande farverne alt efter, hvad kunden gerne vil have.
Kunderne i hendes forretning er personer, som har mistet deres hår på grund af kræft eller for eksempel hudsygdommen alopecia.
Læs også
- Alopecia er en sygdom, hvor man mister alt håret over hele kroppen, og man får det jo som regel ikke igen. Derfor er der mange, der gerne vil have ren paryk af ægte hår, så der er mulighed for at style den med fladjern og krøllejern, så det ligner det hår, man havde, inden man fik sygdommen.
Ægte hår er finere end kunstigt hår
Kunstigt hår fremstillet af fibre kan man ikke style, fortæller hun. Og så ser ægte hår også mere naturligt ud end fiberhår, forklarer hun. Det er dog svært at se forskel, men det er nok fornemmelsen af det, siger hun. Og så er en fiberparyk i den frisure, den leveres i. Man kan sprøjte lak i, men ikke ændre frisuren væsentligt.
Man kan godt vaske en paryk. Bagefter hænger håret som rigtigt hår og skal sættes og styles.
Læs også
- Til kræftpatienter er det ofte fiberhår, vi sælger, fordi det er for en periode. I modsætning til, hvis man skal bruge paryk for altid, så er det rarest at have ægte hår. Især hvis man er en ung pige, som gerne vil have langt hår og så have de muligheder for at style det. Men jeg har masser af kunder som har alopecia, som vælger fiberhår, og så får de to til tre parykker om året at skifte med. De holder jo heller ikke evigt.
Alle kan komme ind fra gaden og donere deres hår. Der er bare nogle krav til håret. Det skal være 25-30 centimeter langt. Og så skal det være et ubehandlet hår.
- Det vil sige, at det må ikke have fået farve eller permanent. Det må gerne være krøllet eller glat, fortæller Pernille Elgaard. Det er lige meget.
Du kan se mere om parykkerne i videoen øverst i artiklen.