Klassiske biler indtog Silkeborg
Veteranbiler kørte om kap i midtbyen
Op mod 50 klassiske sportsvogne kørte lørdag om kap i det centrale Silkeborg.
På en lang lukket rute i centrum kørte og funklede de skinnende veteranvogne om kap med hinanden over en strækning på i alt 1.700 meter.
Det skete ved premieren på Dansand Classic Sprint, der er et motorløb for veteran- og klassiske biler fra før 1986.
Blandt de klassiske køretøjer kan nævnes MG, Austin Healey, Triumph TR, Lotus og Jaguar og Fiat Abarth fra klubber i Danmark og Norge.
Løbet er en del af Automania - Silkeborg Automobilfestival. Arrangøreren var Historisk Motorsport, der har stor erfaring med at arrangere lignende løb, men det var første gang løbet blev kørt i Silkeborg.
Festivalen slutter på Søtorvet søndag eftermiddag. Tryk her for at læse mere om Automania.